HOLDBESKRIVELSER

Cross PulsCross Puls er en god blanding af cardio- og styrketræning. Vi har fokus på at komme omkring kroppens store muskelgrupper, at få pulsen op, samt have det sjovt! Alle kan være med, øvelserne er alle på tid, så er du ny på holdet eller tilbagevendende medlem, garanterer vi sved på panden og trætte muskler.
Funktionel Cross / Ole Busk.FC holdet er en meget hård træningsform der kombinerer Hiit træning, cirkel træning og Crossfit træning.
Hele kroppen bliver udfordret på kondition, styrke, udholdenhed, smidighed og balance.
Det kan være en god ide at varme lidt op i centret inden træningen.
Man er selv ansvarlig for hvor meget kan klare og hvor meget man presser sig selv.
Det er vigtigt at starte stille og roligt op de første gange man er med og det er helt ok hvis man ikke gennemfører hele programmet hver gang.    
Funktionel Cross / Charlotte LübkerFC er holdet hvor alle facetter af fysisk aktivitet kommer i spil (styrke, udholdenhed, smidighed og balance).
Timen består af en/eller flere WOD’s som udføres alene eller makker/grupper.
Øvelserne tager udgangspunkt i kropsvægt, KB’s, elastikker O.lign.
Øvelserne skaleres så de passer til den enkelte deltager, og derfor kan alle deltage.
Timen starter med en opvarmning og slutter med udstrækning.
BodytoningEn time med fokus på styrketræning, fedtforbrænding og opstramning. Timen er bygget op med effektiv styrketræning og powerpas hvor pulsen kommer op. Øvelserne til Power Toning er hårde og effektive. vi arbejder med hele kroppen. Der inddrages forskellige træningsformer og redskaber som fx. cirkeltræning, håndvægte, elastikker m.m. Velkommen til en time der booster din forbrænding og dit humør.
SpinningSpinning er en aktiv forbrændingstime hvor alle kan være med, både begyndere og rutinerede. Du bliver guidet af instruktøren. Vi får pulsen op og sved på panden til god musik.
Det anbefales at hente Appen MyWellness fra Technogym, og oprette en profil i denne. Inden timens begyndelse, kan du scanne QR koden på den cykel du benytter, og alle dine data bliver tracket i Appen, samt du kan følge din egen præstation på cyklens computer og på storskærm i salen.
YogaKom og stræk din krop glad! Mild Hatha Yoga hvor alle kan være med. Fokus på udstrækning, vejrtrækning, smidighed og enkelte styrke øvelser. Medbring gerne egen måtte og et tæppe til udspænding sidst i timen.
ZumbaZumba Fitness på 10. År i Søften. Kom og dans dig glad med os til skøn latin amerikansk musik. Vi danser Samba, Cumbia, Reagaton, Salsa Merenque, diverse radiohits samt gamle Oldies. Når træning også skal være sjovt.